Her er lærebogen (Den kan også downloades til din PC.)
L√¶rebogen indeholder pensum inklusive opgaver og beskrivelser af eksperimenter. Det er indholdet af denne du st√•r til regnskab for ved eksamen. Det kan v√¶re en god ide at tage noter selv, men det er ikke n√łdvendigt for alle.
Lær den at kende
Uanset om du skriver noter selv eller ej, b√łr du l√łbende holde dig ajour med hvad der st√•r i l√¶rebogen, hvor det st√•r og hvordan stoffet er fremstillet. Det er den der fastl√¶gger hvad du skal kunne til eksamen.
Navigering
Bem√¶rk at bj√¶lken √łverst i bogen altid viser hvor du er, samt at den er en dynamisk indholdsfortegnelse som giver dig hurtig adgang til at sl√• op.
Tastatur genveje
I stedet for at bladre i indholdsfortegnelsen ved at bruge musen, kan du holde CTRL-ned og bruge piletasterne. Væn dig til det. Det er nemmere og nok også bedre for overblikket.
S√łgning
Mange er ikke opm√¶rksomme p√• at browsere altid underst√łtter s√łgning i enhver fil. Du kan derfor let s√łge p√• ord i bogen. Genvejen er CTRL-F i Firefox og Chrome p√• windows.

Aflevering af rapporter
De afleveres i mit Niels Brock, på de afleveringer der er oprettet til formålet. Du vil få systematisk feedbback fra mig på rapporter.

Aflevering af opgaver.
Opgaverne giver autofeedback. Du kan tage et skærmklip i browseren af HELE siden, og afleverer det. Find selv ud af hvordan man tager et klip af hele siden i din browser. Du kan også printe som pdf i stedet, hvis det virker.

Opgaverne af typen "studiesp√łrgsm√•l" har en gem-knap. Hermed f√•r du gemt en version af html-filen med dine svar i. Den kan du ogs√• bruge som aflevering. Du kan ogs√• gemme en delvis besvarelse af disse opgaver. S√• skal du blot √•bne din egen gemte fil n√•r du vil forts√¶tte.

Uanset opgavetype er det en god strategi at skrive dine beregninger/svar i et separat dokument, som du selv gemmer og beholder. Du kan så kopiere dine svar herfra til din aflevering. Er der tale om ren tekst kan du blot kopiere teksten. Men hvis det svar du har lavet indeholder fx beregninger og billeder/figurer, så kan du tage et skærmklip af dit svar og lægge ind i afleveringsopgaven.

Studiesp√łrgsm√•l.

Disse opgaver er nok den vigtigste måde at arbejde med stoffet på. De besvares via det relevante kapitel i lærebogen. Men det er ikke nok at læse, der skal også forstås, tænkes og ofte regnes.

Du kan ikke altid gætte hvad jeg præsenterer som et bud på et godt svar, men derfor kan dit svar også være godt. Formålet er at arbejde med stoffet og vurderingen af dit svar i forhold til mit er en del af arbejdet.

Exercises fra lærebogen
Her er en liste over nogle af de opgaves√¶t der ogs√• st√•r i l√¶rebogen (numrene matcher). I mods√¶tning til i bogen, f√•r du her svar n√•r du l√łser dem.

Flere studiesp√łrgsm√•l
Her er nogle s√¶t af studiesp√łrgsm√•l lavet af min kollega Carsten Rygner. (De er let redigeret af mig) De ligger derfor ikke i l√¶rebogen, men de kan stadig besvares via bogens teori og forklaringer.

Multiplit choice opgaver.

Disse opgaver kan du bruge som træning når som helst. Når du genåbner en opgave vil den ofte fremtræde lidt anderledes, så du kan træne den samme mange gange. Opgaverne giver også en begrundelse for det rigtige svar.

Om mandagen arbejder vi med eksperimenter. Der skal skrives rapporter om dem alle, og det er de samme eksperimenter i kan trække til den 1. praktiske del af eksamen. (klik for at folde ind/ud)
  1. PENDULSVINGNINGER (pilotfors√łg. Indg√•r ikke i eksamen) Vi unders√łger sammenh√¶ngen mellem de relevante variable for et pendul. Planl√¶g selv fors√łgserier fx sammenh√¶ng mellem snorel√¶ngde og svingningstid. DATABEHANDLING For alle m√•leserier skal du tegne dine m√•lepunkter ind i en graf og udf√łre regression. RAPPORT Den skal indeholde en beskrivelse af dine fors√łg. Data skal pr√¶senteres i tabeller samt i grafer med regressionskurver. Til slut skal du argumentere for om der er noget at konkludere, og overvejelser om usikkerheder og evt fejl i dine eksperimenter skal indg√•.
  2. BEV√ÜGELSE Fors√łg 1. Vi m√•ler stedfunktionen for cylindriske lodder der ruller p√• et skr√•plan. Hvis skr√•planet kun h√¶lder lidt g√•r det s√• langsomt at vi kan m√•le tiden med en mobil. I dette fors√łg er der flere variable, fx afstand til fotocelle fra startpunkt, tid, hastighed, h√¶ldning af skr√•plan diameter af cylinder, v√¶gt af cylinder mm. I skal som minimum m√•le sammenh√¶ng mellem afstand og hastighed. Hvis de er tid kan i overveje fors√łgserier hvor sammenh√¶ngen mellem nogle af de andre variabelpar unders√łges. Fors√łg 2. Vi m√•ler p√• en smartpulley, som ikke er tilsluttet noget. S√¶t den i gang med med fingeren og lade den snurre frit. M√•l med programmet: "Vernier Graphical Analysis" en serie tider, mens hjulet langsomt g√•r i st√•. Afstandende hjulet har rullet kan beregnes ud fra hjulets diameter og antal eger. Form√•let er dels at l√¶re at bruge den, samt selv at beregne hastigheder og acceleration ud fra m√•ling af tid og afstand. RAPPORT Ud over beskrivelse og fotos af dit fors√łg, skal m√•ledata pr√¶senteres. B√•de i tabelform og som grafer. Fors√łg 1. Pr√¶senteres tabeller og grafer for de variabelpar i har m√•lt p√•. Til slut diskuteres om i kan konkludere udlede noget mht til rullebev√¶gelser. Fors√łg 2. Ved hj√¶lp af et regneark, skal i udfra m√•linger p√• tid og sted beregne hastighed og acceleration og lave grafer over dem. Diskuter ogs√• hvad man kan sige ud fra disse grafer. Hvordan opf√łrer smartpulleyen sig n√•r den ruller frit?? Fors√łget er "teoril√łst" ud over definitioner p√• hastighed og acceleration, s√• i konklusionen kan du evt n√łjes med at tage stilling til hvordan bev√¶gelsen kan beskrives i prosa. Du har ogs√• muligheden for p√• forh√•nd at g√¶tte p√• egenskaber for bev√¶gelserne, dvs frems√¶tte hypoteser.
  3. KR√ÜFTER Fors√łg 1. Kvantitativt. M√•l ved hj√¶lp af en v√¶gt og en kraftm√•ler, masse og tyngdekraft p√• forskellige dimser. Fyld data ind i en (m,F)-graf og bestem ved regression grafens h√¶ldning. Hvordan kan grafens h√¶ldning fortolkes? Fors√łg 2. Kvantitativt. V√¶lg 2 kraftm√•lere, en der kan m√•le store kr√¶fter og en til sm√•. Bestem for begge sammenh√¶ngen mellem kraft F og forl√¶ngelse őĒs, af fjederen i kraftm√•leren. Tegn m√•lingerne ind (őĒs, F)-graf og bestem herudfra fjederkonstanten for begge kraftm√•lere. Fors√łg 3. Kvalitativt. Lad 2 personer i gruppen v√¶lge hver deres kraftm√•ler. Kraftm√•lerne s√¶ttes sammen og de to personer tr√¶kker nu hver sin og de to kr√¶fter m√•les. GELINDE! I m√• ikke tr√¶kke h√•rdere end kraftm√•lerne er beregnet til. Kan man tr√¶kke p√• en s√•dan m√•de at man "vinder" i den forstand at ens egen kraftm√•ler viser mest? Fors√łg 4. Gnidning Tr√¶k en klods eller andet hen over bordpladen via en kraftm√•ler. M√•l kraften og klodsens v√¶gt og beregn herudfra den dynamiske gnidningskoeffiscient. Gentag for flere forskellige typer overflader p√• bord og /eller klods. Test ogs√• betydningen af st√łrrelsen af klodsens areal mod bordet. Du kan vende klodsen p√• forskelige leder. Dvs i ender med en lille tabel over gnidningskoeffiscienter. Fors√łg 5. Unders√łg om i kan eftervise ideen om "kr√¶fternes parallelogram" ved hj√¶lp af 3 kraftm√•lere. S√¶t 3 kraftm√•lere i stjerneposition, tr√¶k i dem, noter kr√¶fterne og tag et billede ovenfra. I kan nu tegne kr√¶fterne. I kan finde de tre kr√¶fters sum ved at tegne dem i forl√¶ngelse af hinanden. Da punktet i midten af alle kraftm√•lerne i er i hvile, b√łr summen af kr√¶fterne v√¶re 0. L√¶s mere om fors√łg 5 og rapport i det relevante underkapitel i bogen
  4. NEWTONS LOVE DET FRIE FALD MED ULTRALYDSM√ÖLER. Fors√łget udf√łres ved at lade en bold falde under en ultralydsm√•ler. Afstanden m√•les automatisk via et program p√• en PC. Du skal selv s√łrger for at indstille softwarens√• den m√•ler med meget korte tidsintervaller. Fx 100 gange i sek. Programmet kan selv tegne grafer og beregne hastighed og acceleration. ATWOODS FALDMASKINE Atwoods faldmaskine giver mulighed for, at m√•le p√• en situation der minder om det frie fald. Atwoods ide er at f√• bev√¶gelsen til at g√• langsommere, dermed er den lettere at m√•le p√•. 2 lodder med masser M1 og M2 er oph√¶ngt i samme snor, men p√• hver sin side af en letl√łbende trisse. Det tungeste lod vil bev√¶ge sig nedad og tr√¶kke det andet opad. Den resulterende kraft p√• det samlede system (best√•ende af de to lodder) er tyngden p√• differensen mellem masserne. Der er alts√• en mindre kraft til at s√¶tte bev√¶gelsen i gang, end hvis de to lodder bare faldt frit. Se figurer og l√¶s mere om blandt andet rapport i det relevante underkapitel i bogen
  5. MEKANISK ENERGI PENDULSVINGNINGER Vi skal unders√łge om vi kan eftervise af den mekaniske energi for et pendul er bevaret. Dvs om den potentielle energi pendulet har i sin √łverste position, svarer til den mekaniske energi det har i sin nederste position. Den potentielle energi afh√¶nger af h√łjden, s√• her kan vi bruge lineal/m√•leb√•nd. Den kinesiske afh√¶nger af hastigheden, s√• her kan vi bruge en fotocelle ved bunden af bev√¶gelsen. LODRET FRIT FALD Vi m√•ler ogs√• p√• en kugle der falder frit, ned gennem en fotocelle. Faldh√łjde og hastighed i fotocelle er vores m√•ledata. RAPPORT Her er fokus at regne p√• om den mekaniske energi er bevaret i bev√¶gelsen.
  6. TRYK OG OPDRIFT Fors√łg 1. Bestem densiteten af en v√¶ske ved at neds√¶nke et lod i v√¶sken som p√• opstillingen vist p√• billedet. Brug evt en v√¶ske med ukendt densitet som sprit eller ethanol. M√ÖLEDATA: -stigningen af v√¶sken n√•r loddet s√¶nkes i -v√¶gtens visning med og uden loddet neddyppet. BENSP√ÜND: du m√• IKKE veje loddet alene. Fors√łg 2. Bestem densiteten af et nyt lod af andet materiale idet du bruger en modifikation af opstillingen. Du kender nu v√¶skens densitet fra fors√łg 1. Fjern v√¶gten, og h√¶ng i stedet loddet i en kraftm√•ler. M√ÖLEDATA: -kraftm√•lerens visning, n√•r loddet h√¶nger frit, -kraftm√•lerens visning, n√•r loddet h√¶nger neddyppet. BENSP√ÜND: du m√• IKKE m√•le volumen √¶ndringen. Fors√łg 3. Find en m√•de at bestemme opdriften p√• noget der er lettere end v√¶sken fx en korkprop. Bem√¶rk at der er to situationer at tage stilling til: - hvordan opdriften m√•les p√• noget flydende - hvordan den m√•les p√• noget helt neddyppet. Fors√łg 4. M√ÖLEDATA: - l√łfteevnen p√• en ballon med helium. - ballonens v√¶gt i tom tilstand. - ballonens omkreds, beregn herved rumfanget. BEREGNINGER Der virker fire kr√¶fter p√• ballonen n√•r den h√¶nger i snoren i loddet p√• v√¶gten: - opdriften - snorekraften. - tyngden p√• den tomme ballon - tyngden p√• gassen i ballonen De tre √łverste kan bestemmes via m√•ledata og formler for tyngdekraft og opdrift. Lav en figur! Da ballonen h√¶nger stille g√¶lder Newtons 2 lov. Skriv den op med de fire kr√¶fter. Nu kan tyngdekraften p√• heliummet i ballonen isoleres. Herefter kan densiteten af helium bestemmes. G√łr det. (Densitet af luft sl√•s op.) Se figurer og l√¶s mere om blandt andet rapport i det relevante underkapitel i bogen
  7. TERMISK ENERGI PROJEKT (Kun nogle fors√łg kan n√•s i dag) STOFKONSTANTER Fors√łg 1. Varm et metal-lod op til 100 grader celsius, m√•l relevante st√łrrelser herunder f√¶llestemperaturen og bestem den specifikke varmekapacitet af loddet. Ud fra loddets udseende, massefylde og specifikke varmekapacitet, kan du komme med et begavet g√¶t p√• hvilket materiale loddet er lavet af. Fors√łg 2. Beregn den specifikke smeltevarme for is ved at smelte en isklump i vand og m√•le relevante st√łrrelser herunder f√¶llestemperaturen. Fors√łg 3. Bestem den specifikke fordampningsvarme for vand ved at lade noget damp kondensere i vand og m√•le relevante st√łrrelser, herunder f√¶llestemperaturen. Fors√łg 4. Bestem temperaturen i en bunsenbr√¶nder flamme ved hj√¶lp af en m√łtrik, vand, b√¶ger, termometer v√¶gt mv. Fors√łg 5. Bland lige m√¶ngder opvarmet saltvand med vand ved stuetemperatur eller lavere. Saltvandet laves ved at opl√¶se salt i varmt vand (50C-60C). M√•l f√¶llestemperaturen og beregn den specifikke varmekapacitet af saltopl√łsningen. EFFEKT OG NYTTEVIRKNING Fors√łg 6. Bestem nytte virkning ved kogning af vand med forskellige redskaber fx dyppekoger, elkedel og kogeplade. Fors√łg 7. Bestem nyttevirkning af halogenp√¶re ved at neddyppe den i vand og m√•le tid, effekt og temperaturer. VARMETEORIENS 1. HOVEDS√ÜTNING Fors√łg 8. Lad en pose med sm√• blykugler falde mod gulvet 100 gange fra bordh√łjde eller h√łjere. M√•l blykuglernes masse, temperaturstigningen i posen og faldh√łjden. P√• baggrund af disse tal kan teste om hoveds√¶tningen ser ud til at holde. Er det s√•dan at tabet i potentiel energi svarer til stigningen i termisk energi?
  8. B√ėLGER OPTISK GITTER Fors√łg 1 Bestem b√łlgel√¶ngderne af flere forskellige lasere vha. et eller flere forskellige gitre. Fors√łg 2 Bestem sporafstanden i hhv. en CD og en DVD p√• baggrund af en lasers kendte b√łlgel√¶ngde. Tip1: Monter laseren s√• den lyser gennem et hul i et stykke papir, og det reflekterede lys fra cd'en rammer papiret. Tip 2. De bedste mest symmetriske pletm√łnster f√•s ved at lade laseren ramme cd/dvd-en langt fra centrum, hvor sporene krummer mindst. Fors√łg 3. Bestem tykkelsen af et h√•r p√• baggrund af en lasers kendte b√łlgel√¶ngde. Tip1. S√¶t et h√•r fast p√• laseren med tape s√• det sidder p√• tv√¶rs af lysstr√•len. Tip 2. Lys p√• en lineal og tag et foto (se billedet). Husk at m√•le afstand fra h√•r til lineal. BRYDNING AF LYS Fors√łg 1. Eftervis brydningsloven for lys via en laserstr√•le ned i et vandkar. -S√¶t et m√¶rke p√• et stykke papir. -S√¶t vandkarret ovenp√•. -Indstil laseren s√• den rammer m√¶rket under karret. -Flyt karret og s√¶t et m√¶rke hvor lyspletten nu rammer. Du har og√•s brug for at m√•le: -H√łjden fra v√¶skeoverfladen til bordet. -H√łjden fra laserens √•bning til borpladen. -Den vandrette afstand fra laserens √•bning til plet #1. -Den vandrette afstand fra laserens √•bning til plet #2. Nu kan du tegne situationen op set fra siden med de rigtige m√•l, m√•le/beregne indfaldsvinkel og udfaldsvinkel, og beregne lyshastigheden i vand via brydnigsloven. Fors√łg 2. Bestem hastigheden af lys i en glas- eller plexiglasklods (acryl) ved at sende en laserstr√•le gennem den og m√•le relevante vinkler. M√•l forskellige par (mindst 4) af indfaldsvinkel og brydningsvinkel og plot dem i et (sin(i),sin(b)) - koordinatsystem. Bestem ud fra m√•lepunkternes tendenslinje lyshastigheden i klodsen. ST√ÖENDE SNORB√ėLGER M√•l forskellige par (mindst 4) af frekvens og b√łlgel√¶ngde for st√•ende b√łlger p√• en snor. Beregn for alle par b√łlgehastigheden og unders√łg om den er er uafh√¶ngig af svingningsfrekvensen. Gentag ovenst√•ende mindst 3 gange idet du en gang √¶ndrer snorens sp√¶nding og en anden gang √¶ndrer snorens type (og dermed v√¶gt). Unders√łg p√• baggrund af de 3 fors√łgsserier om det b√łlgehastigheden kan forudsiges fornuftigt med formlen: v=Főľ ST√ÖENDE B√ėLGER I RESONANSR√ėR Monter en h√łjtlaler for enden af et r√łr med forskydelig endev√¶g. Varier r√łrets l√¶ngde til du finder de punkter hvor der er resonans. Er der samme afstand mellem disse punkter? Hvordan bestemmes b√łlgel√¶ngden? Hvordan bestemmes lydens hastighed i luft herfra? Se ogs√• fotos af opstillinger i det relevante underkapitel i bogen
  9. ELEKTRICITET FORS√ėG 1. Eftervis Kirchhoffs 1 og 2 lov vha. apparaturerne (str√łmforsyninger, komponenter, ledninger og multimetre). FORS√ėG 2. Eftervis joules lov for en modstand neddyppet i vand. M√•l resistans, str√łmstyrke, masse af vand, temperatur√¶ndring for vandet og tiden. Sammenlign den elektriske effekt Joule postulerer med den termiske energitilv√¶kst i vandet. FORS√ėG 3. Eftervis formlerne for erstatningsmodstande i de to basale modstandskoblinger serie og parallel.
  10. RADIOAKTIVITET I alle fors√łg herunder skal i huske at m√•le baggrundsstr√•lingen. Dvs den aktivitet der er uden kilde. 1. HALVERINGSTID FOR Ba-HENFALD. Unders√łg p√• baggrund af jeres m√•linger sammenh√¶ngen mellem aktiviteten og tiden. Bestem hvor lang tid der g√•r f√łr aktiviteten af kilden er halveret. BARIUM GENERATOR Til fors√łget bruges en s√•kaldt Barium generator. Cs-137 opbevares i en lille plasticbeholder. N√•r det henfalder dannes Ba-137. Den kan vi skylle ud af beholderen med en skyllev√¶ske. P√• den m√•de kan man n√łjes med at m√•le p√• Bariumet. Cs-137 henfalder til barium under udsendelse af betastr√•ling. Enten henfalder c√¶sium til barium i grundtilstanden eller ogs√• til barium i en exciteret tilstand, betegnet med Ba*137. Sidstn√¶vnte henfalder videre til grundtilstanden under udsendelse af gammastr√•ling. Det er den sidste proces, vi er interesseret i. Den teoretiske v√¶rdi for halveringstiden for n√¶vnte gammahenfald er ca 2,6 minutter. 2. HALVERINGSTYKKELSE FOR GAMMASTR√ÖLING I BLY. Unders√łg p√• baggrund af jeres m√•linger sammenh√¶ngen mellem str√•lingsintensiteten og blytykkelsen. Bestem hvor tykt et blylag der skal til for at halvere str√•lingsintensiteten af gammastr√•ling. 3. AFSTANDSKVADRATLOVEN Denne love handler ikke specielt om radioaktivitet. Det er en generel lov n√•r man har noget der spredes fra en punktkilde som fx lys fra stjerner eller lys fra en lampe. Den er blot lettest at lave med radioaktiv str√•ling. Brug en gammakilde og m√•l sammenh√łrende par af afstand og aktivitet/t√¶lletal (mindst 4). Afs√¶t m√•lingerne i et (r, t√¶lletal)-koordinatsystem og lav potensregression. Se ogs√• foto figur over Bariums henfald idet relevante underkapitel i bogen

Mine videoer

Her er alle mine videoer. Det er de samme der ligger i ugeplanen, dette er blot en samlet oversigt.

Eksamensforberedende videoer

Her er links til min kollega Erik Flensborgs gennemgang af emnerne fra eksamenssp√łrgsm√•lene. De er skudt on the fly, mens han underviser, s√• de er ikke 100% fejlfri redaktionelt gennemarbejdede produkter. Alligevel er de rigtig gode.
1.Termisk energi
2.Kræfter, tryk og Archimedes lov
3.Mekanik Kræfter, arbejde og mekanisk energi
4.Bevægelse og Newtons love
5.B√łlger, herunder optisk gitter og elektromagnetisk str√•ling
6.B√łlger, herunder lyd og st√•ende b√łlger
7.Elektricitet
8.Atomer, fotoner og Bohrs atommodel
9.Atomkerner, radioaktivitet og henfaldsloven
10.KernefysikMassedefekt
11.Kosmologi
12.Den nære astronomiHistorieKepler
Tip!
N√•r du tr√¶ner til eksamen og har h√łrt dem f√łr, s√• husk at man kan afspille dem i h√łj hastighed.

Lektions- og afleveringsplan

Vi f√łlger blot pensum i bogen fra en ende af. Numrene er ugenumre. Den f√łrste linje i hver boks er altid navnet p√• kapitlet i l√¶rebogen.
Alle torsdage (undtagen 17. okt uge 42) er der fremm√łde hvor vi fortrinsvis laver eksperimenter og p√•begynder rapporter. Rapporter er altid med deadline midnat den n√¶stkommende l√łrdag efter eksperimenterne.

Supplerende resourcer
Jeg har skrevet en lærebog der passer til GSK, og mine egne videoer matcher den bog og de opgaver og eksperimenter I skal arbejde med. Derudover har jeg lagt links til relevante ekstra videoer og ekstra læsestof ind. Det er frivilligt hvor meget man vil bruge det.

Systimes l√¶reb√łger
I har gratis adgang til flere l√¶reb√łger, jeg har derfor lagt links ind til de kapitler i disse der nogenlunder matcher ugens stofomr√•de. I vurderer selv om det er en hj√¶lp.

Eksamen

MUNDTLIG Eksamen er mundtlig og ligger 8+9 dec.
EKSAMENSSP√ėRGSM√ÖL
Eksamenssp√łrgsm√•lene er fastlagt:
  1. Termisk energi Stikord: Specifik varmekapacitet, smeltevarme, fordampnings varme samt nyttevirkning. Beregning af fællestemperatur i et isoleret system.
  2. Kræfter, tryk og Archimedes lov. Stikord: tyngdekraften, sammensætning af kræfter, tryk, tryk i væsker, Arkimedes lov.
  3. Mekanik: Kr√¶fter, arbejde og mekanisk energi. Stikord: Sammens√¶tning af kr√¶fter, tyngdekraften, arbejdet udf√łrt af en kraft, potentiel og kinetisk energi, bevarelse af mekanisk energi. Det frie fald.
  4. Bevægelse og Newtons love. Stikord: bevægelse, bevægelse med konstant hastighed, bevægelse med konstant acceleration, Newtons love, Det frie fald.
  5. B√łlger herunder optisk gitter og elektromagnetisk str√•ling. Stikord. B√łlgetyper, harmonisk b√łlge, amplitude, b√łlgel√¶ngde, periode, frekvens, hastighed, interferens, det elektromagnetiske spektrum, optisk gitter.
  6. B√łlger herunder lyd og st√•ende b√łlger. Stikord. B√łlgetyper, harmonisk b√łlge, amplitude, b√łlgel√¶ngde, periode, frekvens, hastighed, interferens, lyd, st√•ende b√łlger. Brydningsloven.
  7. Elektricitet Stikord: Elektrisk ladning og str√łm, sp√¶ndingsforskel, Kirchhoffs 1. lov, Kirchhoffs 2. lov, kobling af resistorer, Joules lov, h√łjsp√¶nding.
  8. Atomer, fotoner og Bohrs atommodel. Stikord: Atomets opbygning, fotoner og fotoelektrisk effekt, Bohrs atommodel, emissions- og absorptionsspektre.
  9. Atomkerner, radioaktivitet, henfaldsloven. Stikord: Atomkernens opbygning, isotoper, bevarelsessætninger ved kerneprocesser, alfa-, beta- og gammahenfald, halveringstid, henfaldsloven, aktivitet.
  10. Atomkerner, massedefekt, bindingsenergi, Q-værdi, fission og kædereaktion. Stikord: Atomkernens opbygning, massedefekt, bindingsenergi, Q-værdi, fission, fusion, kædereaktion, anvendelser af kerneenergi.
  11. Kosmologi Stikord: Big Bang, stjerner galakser, det kosmologiske princip, r√łdforskydning, Hubbles lov, universets udvidelse
  12. Den nære astronomi og verdensbilledet Stikord: Årstider, tidevand, månens faser, verdensbilledets historie: heliocentrisk/geocentrisk, Keplers love.
  13. Kræfter, feltkræfter og kontaktkræfter Stikord: tyngdekraften, Coulombkraften, friktion, fjederkræfter, normalkræfter, resulterende kraft.

OM MUNDTLIG EKSAMEN OG SP√ėRGSM√ÖLENE

CITAT FRA VEJLEDNINGEN Der afholdes en mundtlig pr√łve. Pr√łven er todelt. Opgaverne, der indg√•r som grundlag for pr√łven, skal tilsammen i al v√¶sentlighed d√¶kke de faglige m√•l, kernestoffet og det supplerende stof. F√łrste del af pr√łven er eksperimentel, hvor op til 10 eksaminander arbejder i laboratoriet i ca. 90 minutter i grupper p√• normalt to og h√łjst tre med en kendt eksperimentel problemstilling. Eksaminanderne m√• ikke genbruge data fra tidligere udf√łrte eksperimenter. Eksaminator og censor taler med den enkelte eksaminand om det konkrete eksperiment, den tilh√łrende teori og den efterf√łlgende databehandling. Den enkelte eksperimentelle delopgave m√• anvendes h√łjst tre gange p√• samme hold. De eksperimentelle delopgaver m√• ikke v√¶re kendt af eksaminanderne inden pr√łven. Anden del af pr√łven er individuel og mundtlig. Den teoretiske delopgave skal omhandle et fortrinsvis teoretisk, fagligt emne og indeholde et ukendt bilag, der kan v√¶re grundlag for perspektivering af emnet. Den enkelte teoretiske delopgave m√• anvendes h√łjst tre gange p√• samme hold. Bilag m√• genbruges i forskellige opgaver efter eksaminators valg. De teoretiske delopgaver uden bilag skal v√¶re kendt af eksaminanderne inden pr√łven. Den eksperimentelle og den teoretiske delopgave skal v√¶re kombineret, s√• de ang√•r forskellige emner. Eksaminationstiden er ca. 24 minutter. Der gives ca. 24 minutters forberedelsestid. Eksaminationen former sig som en faglig samtale mellem eksaminand og eksaminator.

Arbejdsgrupper

I skal inddeles i nogle arbejdsgrupper. P√• den f√łrste dag diskuterer vi hvordan. En mulighed er geografi, s√•dan at I har bedre mulighed for at m√łdes fysisk n√•r I vil det. Grupperne bliver vist her n√•r de er dannet. Her er et link til et ark hvor I kan angive hvor i bor, hvis grupperne skal dannes efter geografi. Elevliste med adresser

  1. Nellie Beicker Christensen Victoria Lloren Matz Sarah Ahmad Machaal Malene Hald-S√łrensen
  2. Peter Rayhan Laila Abbas Al-Ebady Mette Dyrelund Pedersen Abdulahi Abdukadir Hersi
  3. Nichlas Stenstr√łm L√ľdeking Lea Kamper Jensen Ranjit Kaur Batth Rikke St√łving Andersen
  4. Asger Bang Kierkegaard Sofie Torndal Jensen Endre Eikenes R√łsaker Cecilie H√łg Lotz Felter
  5. Merle Dyre Elliott August Pram Astrup Julius Hildebrandt-Eriksen Michal Rynowiecki

I er indelt i grupper af flere grunde:
  1. Når vi laver eksperimenter skal I arbejde gruppevis
  2. Ved f√łrste del af eksamen (den eksperimentelle) skal i ogs√• arbejde i grupper. Her skal I v√¶re 2 eller 3, s√• jeres arbejdsgrupper skal typisk halveres den dag.
  3. Jeg vil l√łbende tage videom√łder med jer og en del af dem vil foreg√• i grupper. Evt 2 grupper ad gangen.
  4. Det er godt at have nogen at arbejde sammen med om kurset som helhed. Det er ikke et krav at man g√łr det, men mange vil have gl√¶de af det.
  5. Socialt, det kan være rart at have nogen at være sammen med når man arbejder.

Undervisningsbeskrivelse

Kurset er onlinekursus med 11 m√łdedage af 4 klokketimer. Typisk er 1 time brugt til en kort oversigtsforel√¶sning om et emne inklusive introduktion til apparatur og eksperimenter. Resten af tiden er g√•et med eksperimentelt arbejde. Undervisningsbeskrivelsen st√•r nedenfor. Alt kursusmateriale inkl l√¶rebog , eksamenssp√łrgsm√•l, undervisningsplan, links til opgaver, ektsterne resourcer m.m er tilg√¶ngeligt i en oversigtsside der ligger her: http://www.techlord.dk/NB/ I oversigten ligger ogs√• det dybe link til I-bogen som udg√łr pensum/eksamaminationsgrundlag: http://www.techlord.dk/NB/FysikCB.html. Kap 7, er dog ikke en del af pensum denne gang. Titler/emner der er m√¶rket med "*" udg√łr supplerende stof udover kernestoffet. I-bogen b√łr √•bnes i Firefox eller evt. Safari p√• mac. De fleste andre browsere underst√łtter ikke Matml som alle formler er skrevet i. Derudover er eleverne tilbudt adgang til udvalgte dele af 3 e-b√łger, der indeholder omtrent samme stof. Stoffet i disse b√łger er et tilbud om supplerende l√¶sning og definerer IKKE eksaminationsgrundlaget, og censor beh√łver ikke se i dem. De 3 supplerende b√łger er: https://enverdenaffysikb.systime.dk/ https://fysikabbogen.systime.dk/ https://orbitbstx.systime.dk/ UNDERVISNINGSBESKRIVELSE 0. Intro/Indhold Massefylde, enheder, pr√¶fixer, eksponentiel notation betydende cifre, eksperimentelt arbejde, hypoteser og rapportskrivning (IMRaD). Planlagt tidsforbrug: 1 Uge V√¶sentligste arbejdsformer: Kort oversigtsforel√¶sning med sp√łrgsm√•l, Studiesp√łrgsm√•l med autofeedback, eksperimenter, behandling af eksperimentelle data og rapportskrivning. 1. Bev√¶gelse/Indhold Bev√¶gelse i en dimension, Sted, hastighed og acceleration, J√¶vn bev√¶gelse, J√¶vnt accelereret bev√¶gelse Planlagt tidsforbrug: 1 Uge V√¶sentligste arbejdsformer: Kort oversigtsforel√¶sning med sp√łrgsm√•l, Studiesp√łrgsm√•l med autofeedback, eksperimenter, behandling af eksperimentelle data og rapportskrivning. 2. Kr√¶fter/Indhold Kr√¶fter, feltkr√¶fter* specielt gravitations* og tyngdekraften, diverse kontaktkr√¶fter og normalkraft*, resulterende kraft og addition af kr√¶fter. Planlagt tidsforbrug: 1 Uge V√¶sentligste arbejdsformer: Kort oversigtsforel√¶sning med sp√łrgsm√•l, Studiesp√łrgsm√•l med autofeedback, eksperimenter, behandling af eksperimentelle data og rapportskrivning. 3. Newtons love/Indhold Newtons love anvendt p√• bev√¶gelser i √©n dimension. Frit fald, gravitations og tyngdekraft. Arbejde*. Potentiel og kinetisk energi. Bevarelse af mekanisk energi. Planlagt tidsforbrug: 1 Uge V√¶sentligste arbejdsformer: Kort oversigtsforel√¶sning med sp√łrgsm√•l, Studiesp√łrgsm√•l med autofeedback, eksperimenter, behandling af eksperimentelle data og rapportskrivning. 4. Energi/Indhold Energibevarelse, mekanisk energi, effekt og nyttevirkning Planlagt tidsforbrug: En halv uge V√¶sentligste arbejdsformer: Kort oversigtsforel√¶sning med sp√łrgsm√•l, Studiesp√łrgsm√•l med autofeedback, eksperimenter, behandling af eksperimentelle data og rapportskrivning. 5. Tryk og opdrift/Indhold Tryk. Tryk i v√¶sker, opdrift, Archimedes lov. Planlagt tidsforbrug: Halvanden uge V√¶sentligste arbejdsformer: Kort oversigtsforel√¶sning med sp√łrgsm√•l, Studiesp√łrgsm√•l med autofeedback, eksperimenter, behandling af eksperimentelle data og rapportskrivning. 6. Termisk energi/Indhold Temperatur, specifik varmekapacitet, specifik fordampning og smeltning, tilstandsformer, varmestr√•ling*, drivhuseffekt*, termodynamikkens 1. hoveds√¶tning*. Planlagt tidsforbrug: 1 uge V√¶sentligste arbejdsformer: Kort oversigtsforel√¶sning med sp√łrgsm√•l, Studiesp√łrgsm√•l med autofeedback, eksperimenter, behandling af eksperimentelle data og rapportskrivning. 8. B√łlger lyd og lys/Indhold B√łlgel√¶ngde, frekvens, b√łlgehastighed, b√łlgeligningen, lydb√łlger, st√•ende b√łlger*, det elektromagnetiske spektrum, interferens, lysbrydning*, optisk gitter*. Planlagt tidsforbrug: 1 uge V√¶sentligste arbejdsformer: Kort oversigtsforel√¶sning med sp√łrgsm√•l, Studiesp√łrgsm√•l med autofeedback, eksperimenter, behandling af eksperimentelle data og rapportskrivning. 9. Elektricitet/Indhold Ladning, elektrisk str√łm, sp√¶nding, elektrisk effekt, resistans, Kirchhoffs love, modstandskoblinger*, transformatoren*, h√łjsp√¶nding*, husstands-ellinstallationer*. Planlagt tidsforbrug: 1 uge V√¶sentligste arbejdsformer: Kort oversigtsforel√¶sning med sp√łrgsm√•l, Studiesp√łrgsm√•l med autofeedback, eksperimenter, behandling af eksperimentelle data og rapportskrivning. 10. Atomer/Indhold Elementarpartikler, Bohrs atommodel, emmision absorbtion spektrallinjer. Planlagt tidsforbrug: 1 uge V√¶sentligste arbejdsformer: Kort oversigtsforel√¶sning med sp√łrgsm√•l, Studiesp√łrgsm√•l med autofeedback. 11. Atomkerner/Indhold Kerners opbygning, radioaktive processer, henfald, aktivitet, halveringstid, halveringstykkelse*, datering*, fission*, fusion*. Planlagt tidsforbrug: 1 uge V√¶sentligste arbejdsformer: Kort oversigtsforel√¶sning med sp√łrgsm√•l, Studiesp√łrgsm√•l med autofeedback, eksperimenter, behandling af eksperimentelle data og rapportskrivning. 12. Verdensbilleder/Indhold Det naturvidenskabelige verdensbillede og dets historie, solsystemet, nat og dag, √•rstider, m√•nens faser, tidevand, form√łrkelser. Keplers love* Planlagt tidsforbrug: En halv uge V√¶sentligste arbejdsformer: Kort oversigtsforel√¶sning med sp√łrgsm√•l, Studiesp√łrgsm√•l med autofeedback. 13. Kosmologi/Indhold grundtr√¶k af den fysiske beskrivelse af universet og dets udviklingshistorie, Big Bang, Det kosmologiske princip, universets udvidelse, spektrallinjers r√łdforskydning, Hubbles lov, kosmiske baggrundsstr√•ling, grundstoffernes dannelse. Planlagt tidsforbrug: En halv uge V√¶sentligste arbejdsformer: Kort oversigtsforel√¶sning med sp√łrgsm√•l, Studiesp√łrgsm√•l med autofeedback.