Her er lærebogen (Den kan også downloades til din PC.)
Lærebogen indeholder pensum inklusive opgaver og beskrivelser af eksperimenter. Det er indholdet af denne du står til regnskab for ved eksamen. Det kan være en god ide at tage noter selv, men det er ikke nødvendigt for alle.
Lær den at kende
Uanset om du skriver noter selv eller ej, bør du løbende holde dig ajour med hvad der står i lærebogen, hvor det står og hvordan stoffet er fremstillet. Det er den der fastlægger hvad du skal kunne til eksamen.
Navigering
Bemærk at bjælken øverst i bogen altid viser hvor du er, samt at den er en dynamisk indholdsfortegnelse som giver dig hurtig adgang til at slå op.
Tastatur genveje
I stedet for at bladre i indholdsfortegnelsen ved at bruge musen, kan du holde CTRL-ned og bruge piletasterne. Væn dig til det. Det er nemmere og nok også bedre for overblikket.
Søgning
Mange er ikke opmærksomme på at browsere altid understøtter søgning i enhver fil. Du kan derfor let søge på ord i bogen. Genvejen er CTRL-F i Firefox og Chrome på windows.

Aflevering af rapporter
De afleveres i mit Niels Brock, på de afleveringer der er oprettet til formålet. Du vil få systematisk feedbback fra mig på rapporter.

Aflevering af opgaver.
Opgaverne giver autofeedback. Du kan tage et skærmklip i browseren af HELE siden, og afleverer det. Find selv ud af hvordan man tager et klip af hele siden i din browser. Du kan også printe som pdf i stedet, hvis det virker.

Opgaverne af typen "studiespørgsmål" har en gem-knap. Hermed får du gemt en version af html-filen med dine svar i. Den kan du også bruge som aflevering. Du kan også gemme en delvis besvarelse af disse opgaver. Så skal du blot åbne din egen gemte fil når du vil fortsætte.

Uanset opgavetype er det en god strategi at skrive dine beregninger/svar i et separat dokument, som du selv gemmer og beholder. Du kan så kopiere dine svar herfra til din aflevering. Er der tale om ren tekst kan du blot kopiere teksten. Men hvis det svar du har lavet indeholder fx beregninger og billeder/figurer, så kan du tage et skærmklip af dit svar og lægge ind i afleveringsopgaven.

Studiespørgsmål.

Disse opgaver er nok den vigtigste måde at arbejde med stoffet på. De besvares via det relevante kapitel i lærebogen. Men det er ikke nok at læse, der skal også forstås, tænkes og ofte regnes.

Du kan ikke altid gætte hvad jeg præsenterer som et bud på et godt svar, men derfor kan dit svar også være godt. Formålet er at arbejde med stoffet og vurderingen af dit svar i forhold til mit er en del af arbejdet.

Exercises fra lærebogen
Her er en liste over nogle af de opgavesæt der også står i lærebogen (numrene matcher). I modsætning til i bogen, får du her svar når du løser dem.

Flere studiespørgsmål
Her er nogle sæt af studiespørgsmål lavet af min kollega Carsten Rygner. (De er let redigeret af mig) De ligger derfor ikke i lærebogen, men de kan stadig besvares via bogens teori og forklaringer.

Multiplit choice opgaver.

Disse opgaver kan du bruge som træning når som helst. Når du genåbner en opgave vil den ofte fremtræde lidt anderledes, så du kan træne den samme mange gange. Opgaverne giver også en begrundelse for det rigtige svar.

Om mandagen arbejder vi med eksperimenter. Der skal skrives rapporter om dem alle, og det er de samme eksperimenter i kan trække til den 1. praktiske del af eksamen. (klik for at folde ind/ud)
  1. PENDULSVINGNINGER (pilotforsøg. Indgår ikke i eksamen) Vi undersøger sammenhængen mellem de relevante variable for et pendul. Planlæg selv forsøgserier fx sammenhæng mellem snorelængde og svingningstid. DATABEHANDLING For alle måleserier skal du tegne dine målepunkter ind i en graf og udføre regression. RAPPORT Den skal indeholde en beskrivelse af dine forsøg. Data skal præsenteres i tabeller samt i grafer med regressionskurver. Til slut skal du argumentere for om der er noget at konkludere, og overvejelser om usikkerheder og evt fejl i dine eksperimenter skal indgå.
  2. BEVÆGELSE Forsøg 1. Vi måler stedfunktionen for cylindriske lodder der ruller på et skråplan. Hvis skråplanet kun hælder lidt går det så langsomt at vi kan måle tiden med en mobil. I dette forsøg er der flere variable, fx afstand til fotocelle fra startpunkt, tid, hastighed, hældning af skråplan diameter af cylinder, vægt af cylinder mm. I skal som minimum måle sammenhæng mellem afstand og hastighed. Hvis de er tid kan i overveje forsøgserier hvor sammenhængen mellem nogle af de andre variabelpar undersøges. Forsøg 2. Vi måler på en smartpulley, som ikke er tilsluttet noget. Sæt den i gang med med fingeren og lade den snurre frit. Mål med programmet: "Vernier Graphical Analysis" en serie tider, mens hjulet langsomt går i stå. Afstandende hjulet har rullet kan beregnes ud fra hjulets diameter og antal eger. Formålet er dels at lære at bruge den, samt selv at beregne hastigheder og acceleration ud fra måling af tid og afstand. RAPPORT Ud over beskrivelse og fotos af dit forsøg, skal måledata præsenteres. Både i tabelform og som grafer. Forsøg 1. Præsenteres tabeller og grafer for de variabelpar i har målt på. Til slut diskuteres om i kan konkludere udlede noget mht til rullebevægelser. Forsøg 2. Ved hjælp af et regneark, skal i udfra målinger på tid og sted beregne hastighed og acceleration og lave grafer over dem. Diskuter også hvad man kan sige ud fra disse grafer. Hvordan opfører smartpulleyen sig når den ruller frit?? Forsøget er "teoriløst" ud over definitioner på hastighed og acceleration, så i konklusionen kan du evt nøjes med at tage stilling til hvordan bevægelsen kan beskrives i prosa. Du har også muligheden for på forhånd at gætte på egenskaber for bevægelserne, dvs fremsætte hypoteser.
  3. KRÆFTER Forsøg 1. Kvantitativt. Mål ved hjælp af en vægt og en kraftmåler, masse og tyngdekraft på forskellige dimser. Fyld data ind i en (m,F)-graf og bestem ved regression grafens hældning. Hvordan kan grafens hældning fortolkes? Forsøg 2. Kvantitativt. Vælg 2 kraftmålere, en der kan måle store kræfter og en til små. Bestem for begge sammenhængen mellem kraft F og forlængelse Δs, af fjederen i kraftmåleren. Tegn målingerne ind (Δs, F)-graf og bestem herudfra fjederkonstanten for begge kraftmålere. Forsøg 3. Kvalitativt. Lad 2 personer i gruppen vælge hver deres kraftmåler. Kraftmålerne sættes sammen og de to personer trækker nu hver sin og de to kræfter måles. GELINDE! I må ikke trække hårdere end kraftmålerne er beregnet til. Kan man trække på en sådan måde at man "vinder" i den forstand at ens egen kraftmåler viser mest? Forsøg 4. Gnidning Træk en klods eller andet hen over bordpladen via en kraftmåler. Mål kraften og klodsens vægt og beregn herudfra den dynamiske gnidningskoeffiscient. Gentag for flere forskellige typer overflader på bord og /eller klods. Test også betydningen af størrelsen af klodsens areal mod bordet. Du kan vende klodsen på forskelige leder. Dvs i ender med en lille tabel over gnidningskoeffiscienter. Forsøg 5. Undersøg om i kan eftervise ideen om "kræfternes parallelogram" ved hjælp af 3 kraftmålere. Sæt 3 kraftmålere i stjerneposition, træk i dem, noter kræfterne og tag et billede ovenfra. I kan nu tegne kræfterne. I kan finde de tre kræfters sum ved at tegne dem i forlængelse af hinanden. Da punktet i midten af alle kraftmålerne i er i hvile, bør summen af kræfterne være 0. Læs mere om forsøg 5 og rapport i det relevante underkapitel i bogen
  4. NEWTONS LOVE DET FRIE FALD MED ULTRALYDSMÅLER. Forsøget udføres ved at lade en bold falde under en ultralydsmåler. Afstanden måles automatisk via et program på en PC. Du skal selv sørger for at indstille softwarenså den måler med meget korte tidsintervaller. Fx 100 gange i sek. Programmet kan selv tegne grafer og beregne hastighed og acceleration. ATWOODS FALDMASKINE Atwoods faldmaskine giver mulighed for, at måle på en situation der minder om det frie fald. Atwoods ide er at få bevægelsen til at gå langsommere, dermed er den lettere at måle på. 2 lodder med masser M1 og M2 er ophængt i samme snor, men på hver sin side af en letløbende trisse. Det tungeste lod vil bevæge sig nedad og trække det andet opad. Den resulterende kraft på det samlede system (bestående af de to lodder) er tyngden på differensen mellem masserne. Der er altså en mindre kraft til at sætte bevægelsen i gang, end hvis de to lodder bare faldt frit. Se figurer og læs mere om blandt andet rapport i det relevante underkapitel i bogen
  5. MEKANISK ENERGI PENDULSVINGNINGER Vi skal undersøge om vi kan eftervise af den mekaniske energi for et pendul er bevaret. Dvs om den potentielle energi pendulet har i sin øverste position, svarer til den mekaniske energi det har i sin nederste position. Den potentielle energi afhænger af højden, så her kan vi bruge lineal/målebånd. Den kinesiske afhænger af hastigheden, så her kan vi bruge en fotocelle ved bunden af bevægelsen. LODRET FRIT FALD Vi måler også på en kugle der falder frit, ned gennem en fotocelle. Faldhøjde og hastighed i fotocelle er vores måledata. RAPPORT Her er fokus at regne på om den mekaniske energi er bevaret i bevægelsen.
  6. TRYK OG OPDRIFT Forsøg 1. Bestem densiteten af en væske ved at nedsænke et lod i væsken som på opstillingen vist på billedet. Brug evt en væske med ukendt densitet som sprit eller ethanol. MÅLEDATA: -stigningen af væsken når loddet sænkes i -vægtens visning med og uden loddet neddyppet. BENSPÆND: du må IKKE veje loddet alene. Forsøg 2. Bestem densiteten af et nyt lod af andet materiale idet du bruger en modifikation af opstillingen. Du kender nu væskens densitet fra forsøg 1. Fjern vægten, og hæng i stedet loddet i en kraftmåler. MÅLEDATA: -kraftmålerens visning, når loddet hænger frit, -kraftmålerens visning, når loddet hænger neddyppet. BENSPÆND: du må IKKE måle volumen ændringen. Forsøg 3. Find en måde at bestemme opdriften på noget der er lettere end væsken fx en korkprop. Bemærk at der er to situationer at tage stilling til: - hvordan opdriften måles på noget flydende - hvordan den måles på noget helt neddyppet. Forsøg 4. MÅLEDATA: - løfteevnen på en ballon med helium. - ballonens vægt i tom tilstand. - ballonens omkreds, beregn herved rumfanget. BEREGNINGER Der virker fire kræfter på ballonen når den hænger i snoren i loddet på vægten: - opdriften - snorekraften. - tyngden på den tomme ballon - tyngden på gassen i ballonen De tre øverste kan bestemmes via måledata og formler for tyngdekraft og opdrift. Lav en figur! Da ballonen hænger stille gælder Newtons 2 lov. Skriv den op med de fire kræfter. Nu kan tyngdekraften på heliummet i ballonen isoleres. Herefter kan densiteten af helium bestemmes. Gør det. (Densitet af luft slås op.) Se figurer og læs mere om blandt andet rapport i det relevante underkapitel i bogen
  7. TERMISK ENERGI PROJEKT (Kun nogle forsøg kan nås i dag) STOFKONSTANTER Forsøg 1. Varm et metal-lod op til 100 grader celsius, mål relevante størrelser herunder fællestemperaturen og bestem den specifikke varmekapacitet af loddet. Ud fra loddets udseende, massefylde og specifikke varmekapacitet, kan du komme med et begavet gæt på hvilket materiale loddet er lavet af. Forsøg 2. Beregn den specifikke smeltevarme for is ved at smelte en isklump i vand og måle relevante størrelser herunder fællestemperaturen. Forsøg 3. Bestem den specifikke fordampningsvarme for vand ved at lade noget damp kondensere i vand og måle relevante størrelser, herunder fællestemperaturen. Forsøg 4. Bestem temperaturen i en bunsenbrænder flamme ved hjælp af en møtrik, vand, bæger, termometer vægt mv. Forsøg 5. Bland lige mængder opvarmet saltvand med vand ved stuetemperatur eller lavere. Saltvandet laves ved at oplæse salt i varmt vand (50C-60C). Mål fællestemperaturen og beregn den specifikke varmekapacitet af saltopløsningen. EFFEKT OG NYTTEVIRKNING Forsøg 6. Bestem nytte virkning ved kogning af vand med forskellige redskaber fx dyppekoger, elkedel og kogeplade. Forsøg 7. Bestem nyttevirkning af halogenpære ved at neddyppe den i vand og måle tid, effekt og temperaturer. VARMETEORIENS 1. HOVEDSÆTNING Forsøg 8. Lad en pose med små blykugler falde mod gulvet 100 gange fra bordhøjde eller højere. Mål blykuglernes masse, temperaturstigningen i posen og faldhøjden. På baggrund af disse tal kan teste om hovedsætningen ser ud til at holde. Er det sådan at tabet i potentiel energi svarer til stigningen i termisk energi?
  8. BØLGER OPTISK GITTER Forsøg 1 Bestem bølgelængderne af flere forskellige lasere vha. et eller flere forskellige gitre. Forsøg 2 Bestem sporafstanden i hhv. en CD og en DVD på baggrund af en lasers kendte bølgelængde. Tip1: Monter laseren så den lyser gennem et hul i et stykke papir, og det reflekterede lys fra cd'en rammer papiret. Tip 2. De bedste mest symmetriske pletmønster fås ved at lade laseren ramme cd/dvd-en langt fra centrum, hvor sporene krummer mindst. Forsøg 3. Bestem tykkelsen af et hår på baggrund af en lasers kendte bølgelængde. Tip1. Sæt et hår fast på laseren med tape så det sidder på tværs af lysstrålen. Tip 2. Lys på en lineal og tag et foto (se billedet). Husk at måle afstand fra hår til lineal. BRYDNING AF LYS Forsøg 1. Eftervis brydningsloven for lys via en laserstråle ned i et vandkar. -Sæt et mærke på et stykke papir. -Sæt vandkarret ovenpå. -Indstil laseren så den rammer mærket under karret. -Flyt karret og sæt et mærke hvor lyspletten nu rammer. Du har ogås brug for at måle: -Højden fra væskeoverfladen til bordet. -Højden fra laserens åbning til borpladen. -Den vandrette afstand fra laserens åbning til plet #1. -Den vandrette afstand fra laserens åbning til plet #2. Nu kan du tegne situationen op set fra siden med de rigtige mål, måle/beregne indfaldsvinkel og udfaldsvinkel, og beregne lyshastigheden i vand via brydnigsloven. Forsøg 2. Bestem hastigheden af lys i en glas- eller plexiglasklods (acryl) ved at sende en laserstråle gennem den og måle relevante vinkler. Mål forskellige par (mindst 4) af indfaldsvinkel og brydningsvinkel og plot dem i et (sin(i),sin(b)) - koordinatsystem. Bestem ud fra målepunkternes tendenslinje lyshastigheden i klodsen. STÅENDE SNORBØLGER Mål forskellige par (mindst 4) af frekvens og bølgelængde for stående bølger på en snor. Beregn for alle par bølgehastigheden og undersøg om den er er uafhængig af svingningsfrekvensen. Gentag ovenstående mindst 3 gange idet du en gang ændrer snorens spænding og en anden gang ændrer snorens type (og dermed vægt). Undersøg på baggrund af de 3 forsøgsserier om det bølgehastigheden kan forudsiges fornuftigt med formlen: v=Fμ STÅENDE BØLGER I RESONANSRØR Monter en højtlaler for enden af et rør med forskydelig endevæg. Varier rørets længde til du finder de punkter hvor der er resonans. Er der samme afstand mellem disse punkter? Hvordan bestemmes bølgelængden? Hvordan bestemmes lydens hastighed i luft herfra? Se også fotos af opstillinger i det relevante underkapitel i bogen
  9. ELEKTRICITET FORSØG 1. Eftervis Kirchhoffs 1 og 2 lov vha. apparaturerne (strømforsyninger, komponenter, ledninger og multimetre). FORSØG 2. Eftervis joules lov for en modstand neddyppet i vand. Mål resistans, strømstyrke, masse af vand, temperaturændring for vandet og tiden. Sammenlign den elektriske effekt Joule postulerer med den termiske energitilvækst i vandet. FORSØG 3. Eftervis formlerne for erstatningsmodstande i de to basale modstandskoblinger serie og parallel.
  10. RADIOAKTIVITET I alle forsøg herunder skal i huske at måle baggrundsstrålingen. Dvs den aktivitet der er uden kilde. 1. HALVERINGSTID FOR Ba-HENFALD. Undersøg på baggrund af jeres målinger sammenhængen mellem aktiviteten og tiden. Bestem hvor lang tid der går før aktiviteten af kilden er halveret. BARIUM GENERATOR Til forsøget bruges en såkaldt Barium generator. Cs-137 opbevares i en lille plasticbeholder. Når det henfalder dannes Ba-137. Den kan vi skylle ud af beholderen med en skyllevæske. På den måde kan man nøjes med at måle på Bariumet. Cs-137 henfalder til barium under udsendelse af betastråling. Enten henfalder cæsium til barium i grundtilstanden eller også til barium i en exciteret tilstand, betegnet med Ba*137. Sidstnævnte henfalder videre til grundtilstanden under udsendelse af gammastråling. Det er den sidste proces, vi er interesseret i. Den teoretiske værdi for halveringstiden for nævnte gammahenfald er ca 2,6 minutter. 2. HALVERINGSTYKKELSE FOR GAMMASTRÅLING I BLY. Undersøg på baggrund af jeres målinger sammenhængen mellem strålingsintensiteten og blytykkelsen. Bestem hvor tykt et blylag der skal til for at halvere strålingsintensiteten af gammastråling. 3. AFSTANDSKVADRATLOVEN Denne love handler ikke specielt om radioaktivitet. Det er en generel lov når man har noget der spredes fra en punktkilde som fx lys fra stjerner eller lys fra en lampe. Den er blot lettest at lave med radioaktiv stråling. Brug en gammakilde og mål sammenhørende par af afstand og aktivitet/tælletal (mindst 4). Afsæt målingerne i et (r, tælletal)-koordinatsystem og lav potensregression. Se også foto figur over Bariums henfald idet relevante underkapitel i bogen

Mine videoer

Her er alle mine videoer. Det er de samme der ligger i ugeplanen, dette er blot en samlet oversigt.

Eksamensforberedende videoer

Her er links til min kollega Erik Flensborgs gennemgang af emnerne fra eksamensspørgsmålene. De er skudt on the fly, mens han underviser, så de er ikke 100% fejlfri redaktionelt gennemarbejdede produkter. Alligevel er de rigtig gode.
1.Termisk energi
2.Kræfter, tryk og Archimedes lov
3.Mekanik Kræfter, arbejde og mekanisk energi
4.Bevægelse og Newtons love
5.Bølger, herunder optisk gitter og elektromagnetisk stråling
6.Bølger, herunder lyd og stående bølger
7.Elektricitet
8.Atomer, fotoner og Bohrs atommodel
9.Atomkerner, radioaktivitet og henfaldsloven
10.KernefysikMassedefekt
11.Kosmologi
12.Den nære astronomiHistorieKepler
Tip!
Når du træner til eksamen og har hørt dem før, så husk at man kan afspille dem i høj hastighed.

Lektions- og afleveringsplan

Vi følger blot pensum i bogen fra en ende af. Numrene er ugenumre. Den første linje i hver boks er altid navnet på kapitlet i lærebogen.
Alle torsdage (undtagen 17. okt uge 42) er der fremmøde hvor vi fortrinsvis laver eksperimenter og påbegynder rapporter. Rapporter er altid med deadline midnat den næstkommende lørdag efter eksperimenterne.

Supplerende resourcer
Jeg har skrevet en lærebog der passer til GSK, og mine egne videoer matcher den bog og de opgaver og eksperimenter I skal arbejde med. Derudover har jeg lagt links til relevante ekstra videoer og ekstra læsestof ind. Det er frivilligt hvor meget man vil bruge det.

Systimes lærebøger
I har gratis adgang til flere lærebøger, jeg har derfor lagt links ind til de kapitler i disse der nogenlunder matcher ugens stofområde. I vurderer selv om det er en hjælp.

Eksamen

MUNDTLIG Eksamen er mundtlig og ligger 8+9 dec.
EKSAMENSSPØRGSMÅL
Eksamensspørgsmålene er fastlagt:
  1. Termisk energi Stikord: Specifik varmekapacitet, smeltevarme, fordampnings varme samt nyttevirkning. Beregning af fællestemperatur i et isoleret system.
  2. Kræfter, tryk og Archimedes lov. Stikord: tyngdekraften, sammensætning af kræfter, tryk, tryk i væsker, Arkimedes lov.
  3. Mekanik: Kræfter, arbejde og mekanisk energi. Stikord: Sammensætning af kræfter, tyngdekraften, arbejdet udført af en kraft, potentiel og kinetisk energi, bevarelse af mekanisk energi. Det frie fald.
  4. Bevægelse og Newtons love. Stikord: bevægelse, bevægelse med konstant hastighed, bevægelse med konstant acceleration, Newtons love, Det frie fald.
  5. Bølger herunder optisk gitter og elektromagnetisk stråling. Stikord. Bølgetyper, harmonisk bølge, amplitude, bølgelængde, periode, frekvens, hastighed, interferens, det elektromagnetiske spektrum, optisk gitter.
  6. Bølger herunder lyd og stående bølger. Stikord. Bølgetyper, harmonisk bølge, amplitude, bølgelængde, periode, frekvens, hastighed, interferens, lyd, stående bølger. Brydningsloven.
  7. Elektricitet Stikord: Elektrisk ladning og strøm, spændingsforskel, Kirchhoffs 1. lov, Kirchhoffs 2. lov, kobling af resistorer, Joules lov, højspænding.
  8. Atomer, fotoner og Bohrs atommodel. Stikord: Atomets opbygning, fotoner og fotoelektrisk effekt, Bohrs atommodel, emissions- og absorptionsspektre.
  9. Atomkerner, radioaktivitet, henfaldsloven. Stikord: Atomkernens opbygning, isotoper, bevarelsessætninger ved kerneprocesser, alfa-, beta- og gammahenfald, halveringstid, henfaldsloven, aktivitet.
  10. Atomkerner, massedefekt, bindingsenergi, Q-værdi, fission og kædereaktion. Stikord: Atomkernens opbygning, massedefekt, bindingsenergi, Q-værdi, fission, fusion, kædereaktion, anvendelser af kerneenergi.
  11. Kosmologi Stikord: Big Bang, stjerner galakser, det kosmologiske princip, rødforskydning, Hubbles lov, universets udvidelse
  12. Den nære astronomi og verdensbilledet Stikord: Årstider, tidevand, månens faser, verdensbilledets historie: heliocentrisk/geocentrisk, Keplers love.
  13. Kræfter, feltkræfter og kontaktkræfter Stikord: tyngdekraften, Coulombkraften, friktion, fjederkræfter, normalkræfter, resulterende kraft.

OM MUNDTLIG EKSAMEN OG SPØRGSMÅLENE

CITAT FRA VEJLEDNINGEN Der afholdes en mundtlig prøve. Prøven er todelt. Opgaverne, der indgår som grundlag for prøven, skal tilsammen i al væsentlighed dække de faglige mål, kernestoffet og det supplerende stof. Første del af prøven er eksperimentel, hvor op til 10 eksaminander arbejder i laboratoriet i ca. 90 minutter i grupper på normalt to og højst tre med en kendt eksperimentel problemstilling. Eksaminanderne må ikke genbruge data fra tidligere udførte eksperimenter. Eksaminator og censor taler med den enkelte eksaminand om det konkrete eksperiment, den tilhørende teori og den efterfølgende databehandling. Den enkelte eksperimentelle delopgave må anvendes højst tre gange på samme hold. De eksperimentelle delopgaver må ikke være kendt af eksaminanderne inden prøven. Anden del af prøven er individuel og mundtlig. Den teoretiske delopgave skal omhandle et fortrinsvis teoretisk, fagligt emne og indeholde et ukendt bilag, der kan være grundlag for perspektivering af emnet. Den enkelte teoretiske delopgave må anvendes højst tre gange på samme hold. Bilag må genbruges i forskellige opgaver efter eksaminators valg. De teoretiske delopgaver uden bilag skal være kendt af eksaminanderne inden prøven. Den eksperimentelle og den teoretiske delopgave skal være kombineret, så de angår forskellige emner. Eksaminationstiden er ca. 24 minutter. Der gives ca. 24 minutters forberedelsestid. Eksaminationen former sig som en faglig samtale mellem eksaminand og eksaminator.

Arbejdsgrupper

I skal inddeles i nogle arbejdsgrupper. På den første dag diskuterer vi hvordan. En mulighed er geografi, sådan at I har bedre mulighed for at mødes fysisk når I vil det. Grupperne bliver vist her når de er dannet. Her er et link til et ark hvor I kan angive hvor i bor, hvis grupperne skal dannes efter geografi. Elevliste med adresser

  1. Nellie Beicker Christensen Victoria Lloren Matz Sarah Ahmad Machaal Malene Hald-Sørensen
  2. Peter Rayhan Laila Abbas Al-Ebady Mette Dyrelund Pedersen Abdulahi Abdukadir Hersi
  3. Nichlas Stenstrøm Lüdeking Lea Kamper Jensen Ranjit Kaur Batth Rikke Støving Andersen
  4. Asger Bang Kierkegaard Sofie Torndal Jensen Endre Eikenes Røsaker Cecilie Høg Lotz Felter
  5. Merle Dyre Elliott August Pram Astrup Julius Hildebrandt-Eriksen Michal Rynowiecki

I er indelt i grupper af flere grunde:
  1. Når vi laver eksperimenter skal I arbejde gruppevis
  2. Ved første del af eksamen (den eksperimentelle) skal i også arbejde i grupper. Her skal I være 2 eller 3, så jeres arbejdsgrupper skal typisk halveres den dag.
  3. Jeg vil løbende tage videomøder med jer og en del af dem vil foregå i grupper. Evt 2 grupper ad gangen.
  4. Det er godt at have nogen at arbejde sammen med om kurset som helhed. Det er ikke et krav at man gør det, men mange vil have glæde af det.
  5. Socialt, det kan være rart at have nogen at være sammen med når man arbejder.

Undervisningsbeskrivelse

Kurset er onlinekursus med 11 mødedage af 4 klokketimer. Typisk er 1 time brugt til en kort oversigtsforelæsning om et emne inklusive introduktion til apparatur og eksperimenter. Resten af tiden er gået med eksperimentelt arbejde. Undervisningsbeskrivelsen står nedenfor. Alt kursusmateriale inkl lærebog , eksamensspørgsmål, undervisningsplan, links til opgaver, ektsterne resourcer m.m er tilgængeligt i en oversigtsside der ligger her: http://www.techlord.dk/NB/ I oversigten ligger også det dybe link til I-bogen som udgør pensum/eksamaminationsgrundlag: http://www.techlord.dk/NB/FysikCB.html. Kap 7, er dog ikke en del af pensum denne gang. Titler/emner der er mærket med "*" udgør supplerende stof udover kernestoffet. I-bogen bør åbnes i Firefox eller evt. Safari på mac. De fleste andre browsere understøtter ikke Matml som alle formler er skrevet i. Derudover er eleverne tilbudt adgang til udvalgte dele af 3 e-bøger, der indeholder omtrent samme stof. Stoffet i disse bøger er et tilbud om supplerende læsning og definerer IKKE eksaminationsgrundlaget, og censor behøver ikke se i dem. De 3 supplerende bøger er: https://enverdenaffysikb.systime.dk/ https://fysikabbogen.systime.dk/ https://orbitbstx.systime.dk/ UNDERVISNINGSBESKRIVELSE 0. Intro/Indhold Massefylde, enheder, præfixer, eksponentiel notation betydende cifre, eksperimentelt arbejde, hypoteser og rapportskrivning (IMRaD). Planlagt tidsforbrug: 1 Uge Væsentligste arbejdsformer: Kort oversigtsforelæsning med spørgsmål, Studiespørgsmål med autofeedback, eksperimenter, behandling af eksperimentelle data og rapportskrivning. 1. Bevægelse/Indhold Bevægelse i en dimension, Sted, hastighed og acceleration, Jævn bevægelse, Jævnt accelereret bevægelse Planlagt tidsforbrug: 1 Uge Væsentligste arbejdsformer: Kort oversigtsforelæsning med spørgsmål, Studiespørgsmål med autofeedback, eksperimenter, behandling af eksperimentelle data og rapportskrivning. 2. Kræfter/Indhold Kræfter, feltkræfter* specielt gravitations* og tyngdekraften, diverse kontaktkræfter og normalkraft*, resulterende kraft og addition af kræfter. Planlagt tidsforbrug: 1 Uge Væsentligste arbejdsformer: Kort oversigtsforelæsning med spørgsmål, Studiespørgsmål med autofeedback, eksperimenter, behandling af eksperimentelle data og rapportskrivning. 3. Newtons love/Indhold Newtons love anvendt på bevægelser i én dimension. Frit fald, gravitations og tyngdekraft. Arbejde*. Potentiel og kinetisk energi. Bevarelse af mekanisk energi. Planlagt tidsforbrug: 1 Uge Væsentligste arbejdsformer: Kort oversigtsforelæsning med spørgsmål, Studiespørgsmål med autofeedback, eksperimenter, behandling af eksperimentelle data og rapportskrivning. 4. Energi/Indhold Energibevarelse, mekanisk energi, effekt og nyttevirkning Planlagt tidsforbrug: En halv uge Væsentligste arbejdsformer: Kort oversigtsforelæsning med spørgsmål, Studiespørgsmål med autofeedback, eksperimenter, behandling af eksperimentelle data og rapportskrivning. 5. Tryk og opdrift/Indhold Tryk. Tryk i væsker, opdrift, Archimedes lov. Planlagt tidsforbrug: Halvanden uge Væsentligste arbejdsformer: Kort oversigtsforelæsning med spørgsmål, Studiespørgsmål med autofeedback, eksperimenter, behandling af eksperimentelle data og rapportskrivning. 6. Termisk energi/Indhold Temperatur, specifik varmekapacitet, specifik fordampning og smeltning, tilstandsformer, varmestråling*, drivhuseffekt*, termodynamikkens 1. hovedsætning*. Planlagt tidsforbrug: 1 uge Væsentligste arbejdsformer: Kort oversigtsforelæsning med spørgsmål, Studiespørgsmål med autofeedback, eksperimenter, behandling af eksperimentelle data og rapportskrivning. 8. Bølger lyd og lys/Indhold Bølgelængde, frekvens, bølgehastighed, bølgeligningen, lydbølger, stående bølger*, det elektromagnetiske spektrum, interferens, lysbrydning*, optisk gitter*. Planlagt tidsforbrug: 1 uge Væsentligste arbejdsformer: Kort oversigtsforelæsning med spørgsmål, Studiespørgsmål med autofeedback, eksperimenter, behandling af eksperimentelle data og rapportskrivning. 9. Elektricitet/Indhold Ladning, elektrisk strøm, spænding, elektrisk effekt, resistans, Kirchhoffs love, modstandskoblinger*, transformatoren*, højspænding*, husstands-ellinstallationer*. Planlagt tidsforbrug: 1 uge Væsentligste arbejdsformer: Kort oversigtsforelæsning med spørgsmål, Studiespørgsmål med autofeedback, eksperimenter, behandling af eksperimentelle data og rapportskrivning. 10. Atomer/Indhold Elementarpartikler, Bohrs atommodel, emmision absorbtion spektrallinjer. Planlagt tidsforbrug: 1 uge Væsentligste arbejdsformer: Kort oversigtsforelæsning med spørgsmål, Studiespørgsmål med autofeedback. 11. Atomkerner/Indhold Kerners opbygning, radioaktive processer, henfald, aktivitet, halveringstid, halveringstykkelse*, datering*, fission*, fusion*. Planlagt tidsforbrug: 1 uge Væsentligste arbejdsformer: Kort oversigtsforelæsning med spørgsmål, Studiespørgsmål med autofeedback, eksperimenter, behandling af eksperimentelle data og rapportskrivning. 12. Verdensbilleder/Indhold Det naturvidenskabelige verdensbillede og dets historie, solsystemet, nat og dag, årstider, månens faser, tidevand, formørkelser. Keplers love* Planlagt tidsforbrug: En halv uge Væsentligste arbejdsformer: Kort oversigtsforelæsning med spørgsmål, Studiespørgsmål med autofeedback. 13. Kosmologi/Indhold grundtræk af den fysiske beskrivelse af universet og dets udviklingshistorie, Big Bang, Det kosmologiske princip, universets udvidelse, spektrallinjers rødforskydning, Hubbles lov, kosmiske baggrundsstråling, grundstoffernes dannelse. Planlagt tidsforbrug: En halv uge Væsentligste arbejdsformer: Kort oversigtsforelæsning med spørgsmål, Studiespørgsmål med autofeedback.