Vi bruger systimes i-b√łger hhx 1 og hhx 2

Her er et link til hhx 1
Her er et link til hhx 2

IT-v√¶rkt√łjer i systimes b√łger

Derudover bruger vi matematik-v√¶rkt√łjerne, der kan tilg√•s via nederste kapitel i indholdsfortegnelsen i b√łgerne:
Her er et link til matematik C hhx
Her er et link til matematik B hhx

Stoffet vi gennemg√•r p√• kurset er ogs√• fremstillet i disse 2 b√łger. Du kan selv l√¶se supplerende der, hvis du gerne vil se en alternativ pr√¶sentation af de samme emner.

Mindstekravsopgaver

Til eksamen testes du ogs√• i mindstekvarsopgaver, s√• det er en s√¶rlig type "simple opgaver" vi skal arbejde l√łbende med.
I begge de to sidstn√¶vnte b√łger er der samlinger af mindstekravsopgaver:
Mindstekravsopgaver fra matematik C hhx
Mindstekravsopgaver fra matematik B hhx

Kernestof (fra læreplanen til matB)

Mindstekrav

Supplerende stof (fra læreplanen)

Aflevering af emneopgaver
Emneopgaverne er en vigtig del af dit arbjede med stoffet og de indg√•r ogs√• direkte i eksamenssp√łrgsm√•lene. Her er en liste over dem. De skal afleveres p√• de tilh√łrende afleveringer i MitNielsBrock.

Om skrivning af emneopgaver
  1. Der skal være forside med navn, klasse, opgavetitel og dato etc.
  2. Du skal skrive en sammenhængende tekst der forklarer emnet som var det til en person, der ikke kender til det i forvejen.
  3. Alle resultater, diagrammer og grafer skal forklares. Det skal altid fremgå hvilke variable/værdier der er på akserne i koordinatsystemer. Hvis tal aflæses fra en graf, skal det vises på grafen hvordan du har aflæst.
  4. Alle forskrifter og forkortelser skal præsenteres og alle formler skal forklares. Hvad handler de om og hvilke variable indgår i formlen. (Hvad står de enkelte bogstaver for)

Lektions- og afleveringsplan

EKSAMEN

  • Den afsluttende pr√łve i matematik B er en kombineret projektpr√łve og mundtlig pr√łve. Ved den mundtlige pr√łve tr√¶kker eksaminanden ved lodtr√¶kning en kendt opgave, der knytter sig til en af emneopgaverne fra undervisningen og den teori, det omhandler. Derudover tr√¶kker eksaminanden ved lodtr√¶kning en ukendt stillet opgave, der afpr√łver fagets mindstekrav. Denne ukendte stillede opgave kan v√¶re opgaver i flere emner. Den mundtlige pr√łve falder i 2 til 3 dele. I den ene del redeg√łr eksaminanden for sin projektbesvarelse af det centralt udmeldte tema, der suppleres med uddybende sp√łrgsm√•l for at afklare eksaminandens matematiske forst√•else og ejerskab til opgaven. Denne del af eksaminationen m√• h√łjest omfatte 1/3 af eksaminationstiden. Den anden del af pr√łven former sig som en samtale mellem eksaminand og eksaminator med udgangspunkt i den ved lodtr√¶kning trukne kendte opgave. S√•fremt eksaminationen i de to dele rejser tvivl om, hvorvidt eksaminanden kan honorere mindstekravene bruges den sidste del af eksaminationen p√• at teste fagets mindstekrav. Honorering af disse mindstekrav vil give en karakter p√• mindst 02. R√¶kkef√łlgen af de to f√łrste dele bestemmer eksaminanden selv, gerne i samr√•d med eksaminator. For nogle eksaminander er det en fordel at starte med den udtrukne opgave, som man lige har siddet og forberedt sig p√•.
  • Her er et link til Projektopgaven
  • Mundtlig eksamen best√•r af 3 dele

    De tager udgangspunkt i din pr√¶sentation af projektet, suppleret med uddybende sp√łrgsm√•l. Eksaminationen former sig derefter som en samtale med udgangspunkt i de trukne opgaver. Du har ca. 60 min. i forberedelseslokalet.
    Du v√¶lger selv om du vil freml√¶gge projektopgaven (del 1) eller kendt opgave (del 2) f√łrst.
    Mindstekravsopgaver (del 3) besvares på papir. Dette papir afleveres til eksaminator ved starten af eksaminationen.

    Del 2 i alle sp√łrgsm√•l er kendt p√• forh√•nd.

    Den tager udgangspunkt i en af dine emneopgaver. nedenfor er listen over dem.
    1. Med udgangspunkt i emnet ‚ÄĚLine√¶re funktioner‚ÄĚ skal du forklare metoder til bestemmelse af line√¶re forskrifter ud fra henholdsvis to og flere punkter - inddrag emneopgave
    2. Med udgangspunkt i emnet ‚ÄĚLine√¶re funktioner‚ÄĚ skal du redeg√łre for anvendelse af f√łrstegradsligninger, samt metoder til l√łsning af ligningssystemer - inddrag emneopgave.
    3. Med udgangspunkt i emnet ‚ÄĚLine√¶re funktioner‚ÄĚ skal du forklare metoder til bestemmelse af den line√¶re forskrift for en stykkevis line√¶r funktion - inddrag emneopgave.
    4. Med udgangspunkt i emnet ‚ÄĚLine√¶r programmering‚ÄĚ skal du redeg√łre for anvendelse af line√¶re funktioner i to variable i forbindelse med line√¶r programmering og i den forbindelse bedes du komme ind p√• begrebet niveaulinje - inddrag emneopgave.
    5. Med udgangspunkt i emnet ‚ÄĚAndengradsfunktioner‚ÄĚ skal du forklare metoder til bestemmelse af nulpunkter for andengradsfunktioner - inddrag emneopgave.
    6. Med udgangspunkt i emnet ‚ÄĚAndengradsfunktioner‚ÄĚ skal du forklare metoder til bestemmelse af toppunkt for grafen for andengradsfunktioner - inddrag emneopgave.
    7. Med udgangspunkt i emnet ‚ÄĚAndengradsfunktioner‚ÄĚ skal du forklare punkterne i en funktionsanalyse med udgangspunkt i et andengradspolynomium - inddrag emneopgave.
    8. Med udgangspunkt i emnet ‚ÄĚEksponentielle funktioner‚ÄĚ skal du forklare metoder til bestemmelse af eksponentielle forskrifter ud fra henholdsvis to og flere punkter - inddrag emneopgave.
    9. Med udgangspunkt i emnet ‚ÄĚEksponentielle funktioner‚ÄĚ skal du redeg√łre for metoder til l√łsning af eksponentielle ligninger at typen b¬∑a^x=y, inddrag emneopgave.
    10. Med udgangspunkt i emnet ‚ÄĚFinansiel regning‚ÄĚ skal du redeg√łre for bestemmelse af slutkapital, begyndelseskapital, rentefod og terminsantal ved sammensat rentesregning - inddrag emneopgave.
    11. Med udgangspunkt i emnet ‚ÄĚFinansiel regning‚ÄĚ skal du redeg√łre for fremtidsv√¶rdien A_n af en annuitet - inddrag emneopgave.
    12. Med udgangspunkt i emnet ‚ÄĚFinansiel regning‚ÄĚ skal du redeg√łre for nutidsv√¶rdi A_0 af en annuitet - inddrag emneopgave.
    13. Med udgangspunkt i emnet ‚ÄĚBeskrivende statistik‚ÄĚ skal du redeg√łre for deskriptiv statistik med enten diskrete (ikke-grupperede) eller grupperede variable herunder diagrammer, positionsm√•l og variationsm√•l samt disses betydning - inddrag emneopgave.
    14. Med udgangspunkt i emnet ‚ÄĚSandsynlighedsregning og binomialfordelingen‚ÄĚ skal du redeg√łre for begreberne h√¶ndelser, foreningsh√¶ndelse, f√¶llesh√¶ndelse, Venn-diagram og sandsynligheder for disse - inddrag emneopgave.
    15. Med udgangspunkt i emnet ‚ÄĚSandsynlighedsregning og binomialfordelingen‚ÄĚ skal du g√łre rede for binomialfordelingen og anvendelsen af den - inddrag emneopgave.
    16. Med udgangspunkt i emnet ‚ÄĚKonfidensinterval for andelen p og Chi-i-anden test‚ÄĚ skal du redeg√łre for, hvad der forst√•s ved et konfidensinterval for andelen p i binomialfordelingen. Forklar hvordan man kan bestemme konfidensintervallet ved formlen p^±z·p^·(1-p^)n for en stokastisk variabel, der er binomial fordelt med X~b(n,p) og estimatoren p-hat - inddrag emneopgave.
    17. Med udgangspunkt i emnet ‚ÄĚKonfidensinterval for andelen p og Chi-i-anden test‚ÄĚ skal du redeg√łre for, hvad der forst√•s ved en Ōá^2-test (Chi-i-anden test). I din redeg√łrelse skal du komme ind p√• begreberne hypoteser, forventet v√¶rdier, frihedsgrader, kritisk v√¶rdi og signifikansniveau - inddrag emneopgave. Inddrag gerne et konkret eksempel i din redeg√łrelse.
    18. Med udgangspunkt i emnet ‚ÄĚDifferentialregning‚ÄĚ skal du komme ind p√• begreberne sekant, tangent og differenskvotient, samt ‚ÄĚtre-trins-reglen‚ÄĚ til bestemmelse af differentialkvotienten - inddrag emneopgave.
    19. Med udgangspunkt i emnet ‚ÄĚFunktionsunders√łgelse og optimering‚ÄĚ skal du redeg√łre for, hvordan differentialregning kan anvendes i forbindelse med funktionsanalyse af et tredjegradspolynomium - inddrag emneopgave.
    20. Med udgangspunkt i emnet ‚ÄĚDifferentialregning‚ÄĚ skal du forklare metoder til bestemmelse af tangentens ligning - inddrag emneopgave.

    V√¶rkt√łjer i b√łgerne

    Meget kan klares via matematik-v√¶rkt√łjerne, der ligger som de nederste kapitler i indholdsfortegnelsen i b√łgerne:
    Her er et link til matematik C hhx
    Her er et link til matematik B hhx

    GEOGEBRA

    Man kan klare det meste i dette program. Der flere versioner blandt andet en web version der k√łrer i browseren. Jeg anbefaler download versionen af "GEOGEBRA 5 classic". De forskellige versioner ligner hinanden og kan det sammme, men jeg vil bruge download-versionen af 5'eren i undervisningen.
    Den kan downloades her.

    WordMat

    Man kan ikke håndtere et dokument i GEOGEBRA, så man kan ikke lave hele sin emneopgave der. Men man kan arbejde i GEOGEBRA og kopiere bl.a, via skærmklip til fx word.
    Det er imidlertid ogs√• bekvemt at kunne regne, l√łse ligninger mv. direkte i brugerfladen i Word, og det kan man med til√¶gspakken WordMat som er udviklet til danske Gymnasier.
    Den kan downloades 1- browseren dette et et link.

    Generator af tilfældige tal

    App til let og hurtig generering af talsæt trukket fra forskellige fordelinger. Brug den fx hvis du vil lave et binomialfordelt datasæt du kan arbejde med.
    Her er et link

    Finansregner

    Her kan du l√łse alle typer finansielle beregninger. Ved l√•n er nutidsv√¶rdien NEGATIV. I s√• fald skal du taste et NEGATIVT tal ind for S0. dette et et link.

    FitExcel

    Det er en app der kan udf√łre automatisk regression, lave residualplot og bestemme residualspredning med 4 forskellige modeler. En excelfil skal blot tr√¶kkes ind i programmets brugerflade, s√• sker der en masse automatisk. Man kan skimme ned over resultatet og tage et sk√¶rmklip af det plot man har brug for. Det k√łrer direkte i browseren dette et et link.

    Niels Brocks videoer

    Her er en liste over alle videoer til mat C og mat B. En del af dem går igen i ugeplanen. Det kræver login på MitNielsBrock at se dem, men er du allere logget ind, får du direkte adgang.

    Matematik C

    Tal




    Andengradsfunktioner


    Lineære funktioner



    Polynomier af h√łjere orden

    Ligninger og uligheder

    Lineær programmering

    Eksponentielle funktioner

    Finansiel regning

    Statistik

    Matematik B

    Differentialregning

    Sandsynlighedsregning

    Geometri

    Trigonometriske funktioner